Spring til indhold

Michel Chasles

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Michel Chasles
Personlig information
FødtFloréal Chasles Rediger på Wikidata
15. november 1793, 1793 Rediger på Wikidata
Épernon, Frankrig Rediger på Wikidata
Død18. december 1880, 1880 Rediger på Wikidata
Paris, Frankrig Rediger på Wikidata
Gravstedcimetière Saint-Chéron Rediger på Wikidata
NationalitetFrankrig Fransk
FarCharles-Henri Chasles Rediger på Wikidata
SøskendeAdelphe Chasles Rediger på Wikidata
FamiliePierre-Jacques-Michel Chasles (farbror/morbror),
Émile Chasles (næstsøskendebørn),
Philarète Chasles (fætter) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedlycée Louis-le-Grand,
École Polytechnique (fra 1812) Rediger på Wikidata
Elev afSiméon Denis Poisson Rediger på Wikidata
Medlem afRoyal Society (fra 1854),
Société archéologique d'Eure-et-Loir (fra 1856),
Académie des sciences (fra 1851),
Kungliga Vetenskapsakademien,
National Academy of Sciences (fra 1864) med flere Rediger på Wikidata
BeskæftigelseUniversitetsunderviser, fysiker, matematiker, matematikhistoriker, geometer Rediger på Wikidata
FagområdeProjektiv geometri, geometri, harmonisk analyse Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverParis Universitet Rediger på Wikidata
ArbejdsstedChartres, Paris Rediger på Wikidata
EleverGaston Darboux Rediger på Wikidata
Kendte værkerChasles' læresætning Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserKommandør af Æreslegionen (fra 1866),
Foreign Member of the Royal Society (1854),
Eiffeltårnets 72 indgraverede navne,
Copleymedaljen (1865),
Fellow of the American Academy of Arts and Sciences Rediger på Wikidata
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Michel Chasles (født 15. november 1793, død 18. december 1880) var en fransk matematiker.

Chasles, der havde gennemgået École polytechnique, blev 1841 professor i geodæsi og maskinlære ved denne skole; 1846 overtog han en for ham oprettet lærerplads i højere geometri ved Faculté des sciences i Paris, hvilken han beklædte til sin død. 1851 blev han Medlem af Académie des sciences. – Chasles arbejde falder overvejende inden for den moderne geometri. Ligesom tyskeren Steiner behandler han de simplere kurver og flader (særlig keglesnittene) væsentlig rent geometrisk ud fra sådanne definitioner, at man på alle de fundne resultater straks kan anvende den moderne geometris to store metoder: dualitet og projektion. Disse undersøgelser findes i Chasles' lærebøger: Traité de géométrie supérieure (1852, 2. udg. 1880) og Traité des sections coniques (1865), samt i hans berømte værk: Aperçu historique sur l’origine et le développement des méthodes en géométrie (1837). Dette sidste skrift er en videre udvikling af to geometriske afhandlinger, som 1830 blev prisbelønnede af akademiet i Bryssel, med en tilknyttet historisk oversigt, der er ledsaget af noter, af hvilke flere er betydelige geometriske afhandlinger. Chasles er skaber af nogle af antalsgeometriens vigtigste metoder, idet han har opstillet korrespondanceprincippet og teorien om karakteristikker ved systemer af kurver. Han har videre skrevet: Rapport sur les progrès de la géométrie en France (1870), Les trois livres de porismes d’Euclide (1860), hvori han forsøger at rekonstruere Euklids tabte værk, samt talrige afhandlinger. (Især i Comptes rendus de l’académie des sciences), i hvilke han foruden de nævnte emner også behandler andre, som stereografisk projektion, kinematik m.m. Nogle breve, som Chasles havde købt af en autografsamler, forledte ham til 1867 at opstille den påstand, at den almindelige tiltrækningslov ikke skyldtes Newton, men Pascal; først 2 år efter opdagede han, at brevene var falske.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]